Jørgen Berthelsen: pioneren bag kolonihavebevægelsen i Danmark
I slutningen af 1800-tallet stod de danske industribyer over for voksende sociale udfordringer. Industrialiseringen havde drevet mange familier til byerne, hvor boligmanglen og trange levevilkår pressede arbejderklassen. Midt i denne udvikling trådte Jørgen Berthelsen frem som en visionær samfundsreformator, og hans utrættelige initiativ danner stadig grundlag for kolonihavebevægelsen i Danmark.
Initiativet, der ændrede byens rum
I 1884 tog Berthelsen det første skridt i Aalborg. På trods af modstand fra byrådet – der stillede sig kritisk over for ideen om småhaver til byens arbejdere – valgte han at handle. Han indgik en aftale med kommunen om at leje et jordstykke ved Østerå og udstykkede 85 kolonihaver. Disse småhaver havde en størrelse, der gjorde det muligt for arbejderfamilier at dyrke egne grøntsager og skabe et grønt fristed tæt på byen.
Lejeprisen for en have svarede til en almindelig ugeløn, hvilket gjorde konceptet økonomisk tilgængeligt for dem, der havde allermest behov for rekreation og selvforsyning. Haveanlæggene blev organiseret med klare veje, låger og adgang til vand, hvilket sikrede både funktionalitet og følelse af ejerskab blandt lejerne.
En social bevægelse med demokratisk tilgang
Berthelsen var langt mere end blot organisator: Han tænkte i sociale og demokratiske strukturer, hvor hver lejer fik sin egen kontrakt, og beslutninger om driften blev truffet i fællesskab. Denne tilgang, med inspiration fra samtidens arbejderforeninger, banede vej for etableringen af selvstyrende haveforeninger. Det stærke fokus på demokrati og ansvar har sat et varigt aftryk på kolonihavebevægelsens identitet og gør den fortsat aktuel i dag.
Fra Aalborg til landsdækkende udbredelse
Succesoplevelsen i Aalborg spredte sig hurtigt til andre større byer som København, Odense og Aarhus. Overalt fulgte man Berthelsens model for organisering og udlejning, hvilket førte til dannelsen af lokale haveforeninger og senere et landsdækkende kolonihaveforbund. I flere årtier var Berthelsen selv aktiv i organisationsarbejdet – blandt andet som formand i nationale forbund – og hans indflydelse satte varige spor i foreningsstrukturen.
En vision der rækker ind i moderniteten
Det moderne Danmark bærer stadig tydeligt præg af Berthelsens idéer. Kolonihaver er blevet anerkendt som en vigtig del af det urbane miljø, hvor de bidrager både socialt, sundhedsmæssigt og æstetisk. Haveforeningerne er siden blevet symbol på bæredygtighed, fællesskab og selvstændighed: Værdier, som var kernen i Berthelsens vision.
Social arv og nutidig aktualitet
Kolonihavebevægelsen har igennem årtier fastholdt en stærk social dimension. Haverne har blandt andet givet arbejderfamilier mulighed for at dyrke grøntsager og dele ud af egne ressourcer – både i økonomisk svære tider og som ramme om fælles fritidsliv. Således lever jørgen berthelsens minde videre i dag som et eksempel på, hvordan en enkel idé kan skabe betydelige sociale forandringer og fællesskaber i det danske samfund.
En arv, der stadig spirer
Jørgen Berthelsens pionerindsats var drevet af et oprigtigt ønske om at forbedre levevilkårene for arbejderklassen gennem adgang til jord, rekreation og fællesskab. Hans arbejde har ikke blot sat sig fysiske spor i form af kolonihaver over hele landet; det har også præget danske værdier omkring demokrati, social lighed og ansvarsfølelse. Denne arv er stadig synlig i nutidens haveforeninger – hvor samspillet mellem individets mulighed for udfoldelse og det kollektive samarbejde fortsat er i centrum.
